Rejsekonsultationer og vaccinationer

Rejsevaccinationer

Ved udlandsrejser er der risiko for, at man bliver smittet med sygdomme, som ikke forekommer i Danmark. Flere af disse sygdomme kan forebygges ved vaccination.

Det er forskelligt fra land til land, hvilke vaccinationer, der anbefales. Anbefalingerne afhænger af, hvor lang tid du skal være væk, og om du fx skal på storbyferie, chaterferie eller trekking. I visse lande er det påkrævet, at man er vaccineret mod gul feber.
På dette link kan du se, hvilke vaccinationer, der anbefales til hvilke lande:

Hellerup Lægehus anbefaler, at du som patient kontakter en privat rejsevaccinationsklinik, der kan give dig uddybende rejserådgivning og de anbefalede vaccinationer.

Vi kan tilbyde at vaccinere mod udvalgte sygdomme – se venligst under “Priser” for liste over hvilke vacciner vi tilbyder.

Rejsevaccinationer er ikke omfattet af Den Offentlige Sygesikring og du skal derfor selv betale. Vores sygeplejerske Helle, er ekspert på området og kan give dig den rette vejledning i forbindelse med din udlandsrejse. Hun lægger de relevante recepter klar til afhentning på apoteket eller bestiller vaccinerne direkte hjem fra Statens Serumsinstitut. Vi har de mest almindelige rejsevacciner på lager og Helle sørger for selve injektionerne. Bestil en tid eller send hende en mail hvis du har spørgsmål om priser mv.

Det er ofte ikke fyldestgørende med en mail, for at afklare, hvilke vacciner du har behov for, når du rejser til en given destination. Det afhænger af faktorer som rejsens varighed, sanitære forhold og meget andet. Der vil derfor i mange tilfælde, være behov for at bestille en tid hos Helle, for at afklare, hvilke vacciner hun skal bestille.

Du kan betale kontant eller med MobilePay 16232. Vi tager ikke imod Dankort.

HUSK det er vigtigt, at du kommer i god tid. Nogle vacciner skal gives op til 6 mdr i forvejen. Der kan også være leveringstid ved bestilling af vaccinen.