Mobile

Årskontrol af kronisk sygdom

 

Det fremgår af kliniske retningslinjer for de fleste kroniske sygdomme, at patienterne bør tilbydes en årsstatus. Årsstatus er ikke beregnet til udredning og behandling men mere til vurdering af status på sygdommen, fastsættelse af behandlingsmål og gennemgang af medicin. 

 

Hvorfor er årskontrol vigtig?

  • Forebyggelse af følgesygdomme: Mange kroniske sygdomme kan føre til komplikationer, som kan forebygges gennem regelmæssig kontrol.
  • Forbedring af livskvalitet: Tidlig justering af behandling og rådgivning om livsstil kan hjælpe patienten med at leve et sundere liv.
  • Opdateret behandlingsplan: Kroniske sygdomme kan ændre sig over tid, og kontrol sikrer, at behandlingen hele tiden er optimal.

 

Følgende kroniske sygdomme anbefales årskontrol

 

  • Sukkersyge (Type 2 Diabetes)

  • Kronisk lungesygdom (KOL og Astma)

  • Stofskiftesygdomme

  • Hjerte/karsygdom (Primært forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol,  iskæmisk hjertelidelse, hjertesvigt, hjerteklapsygdom, hjerterytmeforstyrrelse)

  • Knogleskørhed (Osteoporose)

  • Depression/angst/ADHD og anden psykisk sygdom

  • Søvnløshed

  • Demens/Epilepsi/Migræne

  • Kræft

  • Kroniske nonmaligne smerter behandlet med afhængighedsskabende medicin.

  • Hormonbehandling i klimakteriet

  • Den ældre skrøbelige patient

 


Praktisk Information:

 

  • Tid til årskontrol af en kronisk sygdom kræver at du bestiller to tider - en tid til den forberedende undersøgelse og en tid til selve årskontrollen.

     

  • Forberedende undersøgelse: Ved den forberedende undersøgelse, der kan bookes hos de medicinstuderende, afgøres hvilke blodprøver der skal tages, om der skal tages elektrokardiogram, måles lungefunktion, laves urinanalyse, registrering af vægt, højde, BMI, forbrug af tobak og alkohol, kost og motion, instruktion i hjemme blodtryksmålinger, evt. depressionstest og hukommelsestest og opdatering af medicinstatus.

     

  • Årskontrollen: Denne tid skal bookes ved læge medmindre det er aftalt at den skal foregå ved sygeplejersken. Ved den efterfølgende konsultation til årskontrollen gennemgås status på sygdommen og behandlingsmål  fastsættes sammen med patienten. Denne konsultation kan i nogle tilfælde foretages ved en videokonsultation.
  • OBS: Er tiden blevet booket ved lægen, selvom det er aftalt at den skal foregå ved sygeplejerske (står på forside af journal) vil den blive rykket til en sygeplejerske. Dette for at lette arbejdsgangen for klinikken og fordi det kun er selve årskontrollen som konsultationen skal omhandle. 
  • Det er en god idé at forberede spørgsmål eller bekymringer inden kontrollen, så man får mest muligt ud af samtalen med lægen.